Vinbøger og -kort
Vinviden forhandler udvalgte vinbøger og -kort. Vi har valgt disse, fordi vi finder, at deres kvalitetsniveau er meget højt, og fordi de på forbilledlig vis bidrager til vores mål: mere (korrekt) viden om vin. Materialerne er både detaljerige, informationstunge og overskuelige og er fremragende værktøjer for den vinstuderende og andre med interesse for vin.
Enogea
Enogea drives af Alessandro Masnaghetti, som laver nogle af de mest præcise og gennemresearchede kort over italienske – og udvalgte udenlandske – vinzoner, der findes. Han har udgivet en række fantastiske bøger om Barolo, Barbaresco og Chianti Classico og med www.barolomga360.it lanceret en hjemmeside, der tager Barolo-zonen online på en helt ny måde.
Læs mere om Enogea HER
Vinviden repræsenterer Masnaghetti på det danske marked og tilbyder et udvalg af kort og bøger i det omfang de er tilgængelige fra Italien.
James Flewellen Wine
James Flewellen er biofysiker, men også vinskribent og -underviser. Han har WSET Diploma, og inspireret af sine studier lancerede han i 2020 en serie nye såkaldte Infographic Wine Guides over Frankrig. Disse innovative guides er bygget op omkring forbilledligt overskuelige og informative grafiske kort, der på komprimeret vis giver den essentielle information om vindistrikterne og deres appellationer og druesorter.
Læs mere om James Flewellen HER
Vinviden repræsenterer James Flewellen Wine på det danske marked.